Anna fortæller: Jeg fik hjælp, og min mand kom i behandling

Anna er pårørende: Jeg fik hjælp, og min mand kom i behandling

Anna havde længe forsøgt at få sin mand til at drikke mindre – uden held. Da lægen konstaterede, at hun havde symptomer på depression, blev det et vendepunkt. Hun kontaktede Skanderborg Rusmiddelcenter, hendes mand kom i behandling og Anna fik hjælp til at passe på sig selv som pårørende.

Alkohol var en fast følgesvend for Annas mand, når han fik fri fra arbejde. Gradvist tog det overhånd, og de sidste 10 år har han haft et alkoholmisbrug. Anna har gennem årene forgæves forsøgt at få ham til at drikke mindre, både når de var alene, og når de var sammen med andre.

”Inden vi skulle afsted til venner eller familie, sagde jeg til ham: Vil du ikke godt lade være med at drikke så meget i aften? Kan vi ikke godt aftale, at du prøver, for jeg bliver så ked af det”, fortæller Anna.

Hun valgte altid at sidde ved siden af ham for at forsøge at kontrollere, hvor meget han fik at drikke, fx ved at sparke under bordet eller nive ham i armen, uden at de andre så det. Alligevel blev han ofte fuld i løbet af aftenen. 

Truede med at gå fra ham

Årene gik, alkoholforbruget tog til, men Annas mand benægtede fortsat, at han havde et alkoholproblem. Udadtil holdt de facaden, så ingen opdagede alkoholmisbruget. Kun deres voksne børn vidste det. 

”Jeg har mange gange truet med, at jeg ville gå, hvis han ikke stoppede eller i det mindste holdt igen med alkoholen. Men jeg gik jo ingen steder”, tilføjer Anna og fortæller, at hun langsomt begyndte at lukke ned for sit eget og deres fælles sociale liv. 

Hun droppede besøg hos veninder og andre aktiviteter om aftenen, fordi hun ikke orkede at komme hjem til en mand, der havde drukket sig fuld. Og når det blev for uoverskueligt at tage til fester, meldte hun afbud på deres vegne med forklaringer som ondt i ryggen eller sygdom.  

Det her liv kan jeg ikke mere

For et år siden var Anna hos sin læge til opfølgning efter en operation. Lægen konstaterede, at hun havde symptomer på depression. Han mente, at det måtte hænge sammen med stress, og at Anna var presset på sit arbejde. Anna fortalte ikke om hendes mands alkoholmisbrug.

”Da jeg kom hjem og satte mig ned, væltede det op i mig: Sådan her kan jeg ikke leve længere. Jeg vidste jo godt, hvorfor jeg havde det så dårligt psykisk. Jeg kunne godt se, at jeg havde brug for hjælp, og så begyndte jeg at søge på nettet om alkoholisme”. 

Det ledte Anna ind på Skanderborg Rusmiddelcenters hjemmeside.

”Jeg læste om jeres tilbud til pårørende, og der var også gode råd til, hvad man kunne gøre. Det gjorde mig tryg, og så ringede jeg op”.

Stor lettelse

Derefter gik det stærkt. Anna kom til samtale hos Heidi, der både er rusmiddelbehandler og mødeleder for et gruppetilbud til pårørende i Skanderborg Rusmiddelcenter. Den første samtale med Heidi står stadig meget tydeligt i Annas erindring: 

”Jeg prøvede at holde lidt på formerne og fremstå fattet. Men det at blive mødt og forstået med det samme, gjorde bare, at jeg brød sammen. Nu var der endelig nogen, jeg turde åbne op overfor, og som forstod, hvad jeg stod i. Det var en enorm lettelse, fortæller Anna, der oplevede, at hun fik konkrete strategier og værktøjer, som hun kunne gå hjem og bruge. 

”Det gav mig modet til at slippe kontrollen med ham og hjælp til at sætte nogle grænser for, hvad jeg vil være med til. Det var en ny indsigt og samtidig en erkendelse af, at jeg var på en umulig mission. Jeg kunne jo ikke få ham til at stoppe med at drikke, hvis han ikke selv var motiveret for det. Han skulle selv ville det”. 

Kom i alkoholbehandling

Kort tid efter fik Anna en ny samtale med Heidi, og denne gang deltog deres to voksne børn i samtalen. Bagefter tog børnene med hjem for at tale med deres far og støtte Anna i samtalen: 

”Vi fortalte ham, at jeg ikke kunne holde til det mere. Børnene sagde til ham, at de ofte ikke havde lyst til at komme hjem, fordi han altid blev fuld. Vi sagde også, at vi ikke ville tvinge ham til at gå i behandling, men at han skulle lave en forandring og stoppe med at drikke så meget”.

Samtalen førte til, at Annas mand besluttede at få hjælp til at ændre på sit alkoholforbrug.

Han startede i alkoholbehandling i Skanderborg Rusmiddelcenter, hvor han stadig går til samtaler hos en alkoholbehandler. Nogle gange deltager Anna i samtalerne. 

Godt at møde andre pårørende

Undervejs har Anna også taget imod tilbud om at deltage i et gruppeforløb for pårørende i Skanderborg Rusmiddelcenter. Forløbet, der kaldes ”Pårørendegruppen” strækker sig over 7 mødegange, hvor forskellige pårørende mødes. De pårørende kan være en ægtefælle/partner som i Annas tilfælde, men det kan også være forældre til voksne børn med rusmiddelproblemer. 

”Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var noget for mig, og jeg bad om at komme med, når det næste forløb startede. Jeg havde brug for at møde andre, der stod i noget af det samme som mig”, siger Anna og fortæller videre:  

”Der er så meget tabu og skam forbundet med misbrug, som kan gøre det svært at tale med andre om det, eller måske bagatelliserer de det. I pårørendegruppen var vi alle i samme situation, og vi forstod hinanden på en anden måde”. 

Selv om Anna med det samme vidste, at hun ville deltage i forløbet, så kan hun også huske, at hun var bekymret for at møde nogle, hun kender. Det fortalte hun sin datter: 

”Hun smilte lidt af mig, og så sagde hun: Jamen mor, hvis du møder nogle, du kender, så det er jo fordi, de står i det samme, som du gør”, fortæller Anna og ler mildt.

Opfordrer andre til at tage kontakt 

Annas mand har nu været i behandling i et halvt år, og der har både været opture og nedture undervejs. Han ønsker at få et kontrolleret forbrug, så han stadig kan tage et glas vin, men engang imellem bliver det til lidt flere end de to genstande, han har besluttet sig for. Det kan Anna godt håndtere, men hun har gjort det klart for ham, at hun ikke kan acceptere, at det bliver som før. 

”Jeg har fået indsigt i, hvordan vi kan leve sammen, og at han selv skal tage ansvar for sit alkoholforbrug. Vi er godt på vej, og vi har fået det væsentligt bedre sammen”, siger Anna, der opfordrer andre pårørende til at række ud efter hjælp: 

”Tag kontakt. Du får så meget ud af at få nogle professionelle til at vejlede og guide dig. Jeg ville ønske, at jeg havde søgt hjælp for mange år siden. Det er ikke sikkert, at det havde fået ham i behandling, men det kunne have hjulpet mig på et tidligere tidspunkt”, slutter Anna. 

Anna er et opdigtet navn, da vedkommende har ønsket at være anonym. Skanderborg Rusmiddelcenter kender personens rigtige navn og identitet.

 

 Tilbage til bloggen