Ifølge "Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet" kan der ikke klages over kommunens afgørelse om visitation til alkoholbehandling efter Sundhedsloven § 141.
Det betyder, at du ikke kan klage, hvis du er uenig i den afgørelse om behandling for alkoholmisbrug, som Skanderborg Rusmiddelcenter har truffet, fx hvis Skanderborg Rusmiddelcenter har truffet afgørelse om, at du skal tilbydes ambulant behandling, og du har ønsket at komme i døgnbehandling.
Klage over serviceniveau, personalets optræden mv.
Du har mulighed for at klage over serviceniveau og personalets optræden i Skanderborg Rusmiddelcenter, fx hvis du føler, at du bliver diskrimineret, mødt med urimelige krav eller regler, eller hvis du føler, at der ikke bliver talt ordentligt til dig.
Klagen skal rettes til ledelsen i Skanderborg Rusmiddelcenter, og den kan være mundtlig eller skriftlig:
Skanderborg Rusmiddelcenter
Ole Lund Kirkegaards Stræde 2F
8660 Skanderborg
Telefon: 87 94 75 80
Afdelingsleder Charlotte Korsgaard Nielsen
Klage over den sundhedsfaglige del af alkoholbehandlingen
Du kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis du er utilfreds med den sundhedsfaglige del af alkoholbehandlingen, fx afslag på behandling med bestemte lægemidler, ændringer i dosisstørrelse, udleveringsmuligheder, tavshedspligt eller journalføring.
Du skal sende din klage digitalt til Styrelsen for Patientklager, når du klager over sundhedsfaglig behandling. På borger.dk kan du finde mere information om, hvad du kan klage over og hvordan du klager:
Hent digitale klageskemaer og læs om klagemulighederne på borger.dk
Få information om klagemuligheder på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside
Andre klagemuligheder - benyt borgerrådgiveren
Hvis du har modtaget en afgørelse, som du har svært ved at forstå eller ikke er enig i, eller hvis du har andre spørgsmål omkring din behandling, så kan du kontakte Skanderborg Kommunes borgerrådgiver. Borgerrådgiveren kan også vejlede dig i, hvordan du indgiver en klage.
Borgerrådgiveren er en uvildig instans, der har til formål at styrke dialogen mellem borger og kommune samt at tilbyde uafhængig rådgivning og vejledning til kommunens borgere.
Du kan læse mere om borgerrådgiverens funktion og finde kontaktoplysninger på Skanderborg Kommunes hjemmeside.
Gå til information om borgerrådgiveren og kontaktoplysninger på Skanderborg Kommunes hjemmeside