Hvilken alkoholbehandling tilbyder vi, og hvordan foregår det?

Vi har forskellige behandlingsforløb, og selve forløbet tilrettelægger vi i samarbejde med dig, så behandlingen kommer til at passe til dig og din situation. 

Det overordnede mål med alkoholbehandlingen er, at du bliver i stand til at ændre dine alkoholvaner, så du får et bedre liv både fysisk, psykisk, socialt og familiemæssigt.

 Drikker du for meget? Tag vores test, hvis du er i tvivl, om du har et problem med alkohol 

Én-til-én samtaler 

Vores behandling baserer sig primært på individuelle samtaler med en uddannet alkoholbehandler. Vi har pt. ikke tilbud om gruppebehandling.

I samtalerne vil vi arbejde hen imod et specifikt mål med din behandling. For nogen vil målet være afholdenhed, mens det for andre vil være et reduceret alkoholforbrug. Vi tager udgangspunkt i den forandring, du ønsker.

Samtalerne kan kombineres med medicinsk alkoholbehandling (fx antabus), eller andre tilbud som fx gratis hjælp til rygestop og gratis sundhedssamtaler.

I starten af behandlingen anbefaler vi, at du kommer til samtale en gang om ugen og derefter ca. hver 14. dag. Det aftaler du og din behandler nærmere.

Et overforbrug af alkohol vil i de fleste tilfælde påvirke de pårørende. Derfor vurderer vi løbende sammen med dig, hvordan dine pårørende kan inddrages i forløbet, og vi vil altid have øget opmærksomhed på børns trivsel undervejs i forløbet.

Hvor lang tid varer behandlingen?

Det er forskelligt, hvor lang tid behandlingen varer. Nogle får behandling i et par måneder, mens andre har brug for behandling i længere tid. Det afklarer du og behandleren sammen, og I laver en behandlingsplan for forløbet.

 Læs også: Sådan hjælper professionel alkoholbehandling dig

Læs om vores behandlingstilbud her:

Kontakt os allerede i dag på 87 94 75 80

Eller book selv tid i vores digitale selvbetjening

Mød andre, der har fået hjælp i Skanderborg Rusmiddelcenter:

Andreas og Britta overvandt alkoholproblem med åbenhed:

Andreas drak flere år i det skjulte over for sin kone og deres to børn. Det var hans måde at håndtere svære følelser på. Hele familien fik hjælp i Skanderborg Rusmiddelcenter.

 

 

 

Læs deres historie her

”Det er fantastisk, at tilbuddet er tilgængeligt for alle”

52-årige Torben Dahl Matzen fra Ry drak i smug i mange år. Men da han indså, at det var på tide at søge hjælp, stod vi klar til at hjælpe, og han kom til med det samme.

 

 

Læs Torbens historie her


Find mere information her